Pitch Event
torsdag d. 22. oktober 2026
09.00-16.00
Gratis
Tilmeldingsfrist:
mandag d. 12. oktober 2026 kl. 12:00
Incuba Katrinebjerg
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Lokale 5 & 6
Er din virksomhed klar til næste skridt – og har du mod på at få erfarne erhvervsfolks blik på din forretning?
Startvækst Aarhus og netvaekst.dk inviterer startups, scaleups og SMV’er til pitch-event i INCUBA på Katrinebjerg.
Her får du mulighed for at pitche din virksomhed og få konkret feedback fra erfarne erhvervsfolk. Samtidig kan din virksomhed kvalificere sig til et gratis sparringsforløb med fokus på jeres udfordringer, muligheder og ambitioner.
Hvordan foregår det?
Når du har tilmeldt din virksomhed, får du tildelt et tidspunkt for din pitch den 22. oktober.
På dagen får du ca. 10-15 minutter til at præsentere din virksomhed, jeres ambitioner og de områder, hvor du vurderer, at et sparringsforløb kan gøre en forskel. Herefter er der afsat ca. 30 minutter til spørgsmål, dialog og feedback.
På baggrund af dagens pitches udvælger netvaekst.dk de virksomheder, der tilbydes et gratis sparringsforløb.
Hvad kan du få ud af et sparringsforløb?
- Gratis og uvildig sparring fra erfarne erhvervsfolk
- Et fortroligt forløb med fokus på din virksomheds konkrete behov
- Kritiske spørgsmål og nye perspektiver på din forretning
- Hjælp til at omsætte udfordringer og muligheder til konkrete handlingsplaner
- Sparring inden for fx salg og markedsføring, organisation og ledelse, økonomi og finansiering, internationalisering og forretningsudvikling
Sparringsforløbet strækker sig typisk over 12 måneder med månedlige møder af cirka to timers varighed. Her deltager to erfarne sparringspartnere fra netvaekst.dk.
Hvem henvender pitch-eventet sig til?
Pitch-eventet er for startups, scaleups og SMV’er, der allerede er i gang og har ambitioner om at udvikle og vækste virksomheden.
For at deltage skal din virksomhed have Proof of Concept og Proof of Business. Det betyder blandt andet, at I skal have vist, at forretningsmodellen er levedygtig og allerede have betalende kunder.
Eventet er derfor ikke målrettet virksomheder, der fortsat befinder sig på idéstadiet.
Hvem vil du møde?
Netvaekst.dk er en forening, der tilbyder gratis og uvildig sparring gennem et landsdækkende netværk af mere end 50 frivillige sparringspartnere. Sparringspartnerne har solid erfaring som bl.a. virksomhedsejere, ledere, iværksættere og rådgivere og bidrager med viden og nye perspektiver på de udfordringer og muligheder, virksomheder møder på vejen mod udvikling og vækst.
Skal din virksomhed pitche med?
Tilmeld din virksomhed til pitch-eventet og få mulighed for både konkret feedback på din forretning og et gratis 12 måneders sparringsforløb.
Eventet afholdes i samarbejde med netvaekst.dk
Skal du med?
Tilmeld dig gratis her!
Flere events
Tilmeldingsfrist: 12. oktober 2026 kl. 12.00