Workshop

Salgsworkshop for iværksættere: Sådan får du dine første kunder

Salgsworkshop for iværksættere: Sådan får du dine første kunder

torsdag d. 07. maj 2026
14.00-17.30

Gratis

Tilmeldingsfrist:
onsdag d. 06. maj 2026 kl. 23:55

Incuba Katrinebjerg

Åbogade 15 

8200 Aarhus N

Lokale 5 & 6

Mangler du et skub til at komme i gang med salg og mere klarhed over, hvem dine første kunder bør være? Eller vil du have inspiration til at strukturere dit salgsarbejde?

Så sæt kryds i kalenderen den 7. maj!

I denne workshop arbejder vi med, hvordan du som iværksætter kan komme godt i gang med salg – også hvis du ikke har en klassisk salgsbaggrund.

Vi ser på, hvordan du finder dine første kunder, hvordan du formidler værdien af din løsning, og hvordan du kan opbygge en enkel og realistisk salgsproces i den tidlige fase af din virksomhed.

Workshoppen er praksisnær og indeholder konkrete eksempler, refleksionsøvelser og værktøjer, som du kan bruge direkte i din egen virksomhed.

Hvad får du med hjem?

  • En enkel metode til at komme i gang med salg
  • Klarhed over, hvem dine første kunder bør være
  • Værktøjer til at starte dialoger med potentielle kunder
  • Inspiration til at strukturere salgsarbejdet i en tidlig fase
  • Mere tryghed i at arbejde med salg som iværksætter

Hvem henvender workshoppen sig til?
Workshoppen henvender sig til iværksættere, der tilbyder en ydelse eller en service, og som stadig er i en tidlig fase – både dig, der arbejder på at få dine første kunder, og dig, der allerede har 1-2 kunder og gerne vil lære, hvordan du skaber mere struktur i dit salg og vækst.

Hvem vil du møde?
Bag Completo Agency står Michelle Juul Sørensen, der arbejder med salg og forretningsudvikling for iværksættere og virksomheder. Hun har mange års erfaring med alle former for kunder og salgsmetoder, bl.a. fra Jyllands-Posten, Krifa og Altinget, og har i dag fokus på at gøre salg mere enkelt, konkret og tilgængeligt, så iværksættere får mod og struktur til at arbejde aktivt med deres kunder.

Skal du med?

Tilmeld dig gratis her!


Tilmeld dig gratis her >>

Tilmeldingsfrist: 6. maj 2026 kl. 23.55